Velkommen til Hverdagsmad.nu

Med et opslag på Facebook og en appel om at hjælpe vores virksomhed, startede vi Hverdagsmad.nu den 12. marts 2020, da regeringen lukkede landet ned grundet covid19.

Siden da har alle vores kunder hjulpet os ved at lade os stå for den daglige madlavning. Vi har leveret rigtig mange hverdagsretter og på den måde har vi reddet arbejdspladser. Det har givet os noget at stå op til hver dag og noget at kæmpe videre for.
På grund af den støtte, har vi endda også serveret varme måltider for de hjemløse hos Hus Forbi de seneste 4 uger.

Vores motivation har hele tiden været at kæmpe for vores kollegaer, som udgør hjertet af vores virksomhed, og så selvfølgelig at levere velsmagende mad til alle jer, som har haft glæde af en ekstra hånd i køkkenet.

Nu åbner Danmark forsigtigt op, hvilket for os i Nordic Catering betyder, at vi igen skal lave frokost til Danmarks virksomheder. Det er vi glade og taknemmelige for.
For Hverdagsmad.nu betyder det, at vi fredag den 17. april havde sidste levering i denne omgang.

Vi arbejder på at kunne vende tilbage med hverdagsmad og lader derfor denne hjemmeside og vores Facebookprofil leve videre. Alle de søde ord, ros og engagement vi har fået med på vejen, har gjort et kæmpe indtryk i en svær tid og givet os motivation til en dag at genoplive konceptet.

Vi takker alle der har handlet på hverdagsmad.nu og støttet vores koncept. Tak for den hjælp der har fået os igennem første fase af Corona-krisen.

På gensyn til jer alle – pas godt på jer selv og hinanden.
Madglade hilsner fra os

 

 

Følg hverdagsmad.nu på Facebook

Vores Facebook-følgere bliver de første til at få nyheden, når vi engang åbner for Hverdagsmad.nu igen.

Følg med her